E-handelslager for modeindustrien

FREJA er totalleverandør af løsninger inden for transport, logistik og lagring. Med omfattende globale transportalliancer, faciliteter til lagring og frilagerfaciliteter i Norden tilbyder virksomheden transport, online-booking, emballering og pakkeopgaver samt levering til slutbrugeren for kunder i alle virksomhedssegmenter.

FREJA har været privatejet siden virksomheden blev grundlagt af Jørgen J. Hansen i 1985, og er i dag en international aktør med afdelinger i både Danmark, Finland, Sverige, Polen og Kina.

Siden etableringen har FREJA haft en årlig vækstrate på cirka 20 %, og i dag har virksomheden omtrent 800 dedikerede medarbejdere og 2 millioner forsendelser hvert år.

FREJA håndterer alle e-handelsordrer til de danske og svenske markeder for en af sine kunder, Deichmann, som er en stor spiller inden for modesko. 

Aftalen omfatter lagring af sko, plukning af ordrer og pakning samt forsendelse af alle e-handelsordrer til begge lande. Alle ordrer håndteres og afsendes fra FREJAs administration og lager i Skanderborg.

”Med kundernes planlagte vækstrater kan vi enten vælge at gøre mere af det samme og etablere flere hyldesystemer til manuel plukning – eller tænke innovativt. Vi har valgt det sidste.”
Marina Steensen, Group Healthcare Logistics Director hos FREJA

SAMARBEJDET MELLEM FREJA OG SSI SCHÄFER

FREJA håndterer hver dag mellem 400 og 500 online-ordrer fra Deichmanns danske og svenske e-handelskunder – ved spidsbelastninger helt op til 1.000 ordrer om dagen.

Før etablering af den nye plukke- og lagerløsning blev alle sko opbevaret på hylder på et eksternt lager, hvilket krævede hyldeplads på mere end 1.000 m2, hvor medarbejderne skulle gå langt for at plukke hver enkelt ordre.

Deichmann har fastlagt ambitiøse vækstplaner for udviklingen af de danske og svenske markeder. Derfor måtte FREJA sikre, at lagerfaciliteterne kunne leve op til disse planer i fremtiden.

Efter en omhyggelig evaluering af flere leverandører valgte FREJA at anskaffe 10 stk. SSI LOGIMAT® lagerautomater fra SSI Schäfer som deres nye lager- og plukkeløsning til effektuering af alle Deichmanns e-handelsordrer.

Efter kun 10 dages montagetid var automaterne klar til at blive fyldt. Hver lagerautomat har 37 skuffer med plads til opbevaring af mere end 40.000 par sko.

LOGIMAT® lagerautomaterne har en LOGITILT vippemekanisme, der giver medarbejderen et godt overblik over hver skuffe, og som giver en ergonomisk korrekt plukning af varer og reducerer rækkedybden.

”Vi har valgt denne løsning i samarbejde med FREJA for at øge hastigheden og effektiviteten, og vi er meget glade for den samlede løsning.” Dennis Timmermann Distribution Logistics hos Deichmann, Sverige.

Med LOGIMAT® lagerautomaterne kan FREJA nu opbevare og plukke det samme antal sko på kun 350 m2 i stedet for 1.000 m2 – og de er klar til den fremtidige vækst.

Med den pladsbesparende løsning kunne FREJA også samle adskillige lagerfaciliteter i én, og dermed opsige en ekstern lejeaftale og samle alle lageraktiviteter under ét tag.

Desuden er hastigheden på effektueringen af ordrer steget. FREJA har nu hurtigere og mere effektive plukkeprocesser, og gåafstandene på lageret er reduceret til et minimum, hvilket sparer medarbejderne for utallige skridt hver dag.

En anden fordel ved lagerautomaterne er den ergonomiske plukning ved hjælp af LOGITILT mekanismen, der vipper skufferne i betjeningsåbningen og dermed sikrer ergonomisk korrekt plukning.

”SSI SCHÄFER gjorde et stort stykke arbejde for at forstå vores behov, og det var tillidsvækkende. Sammenholdt med det havde de en økonomisk fornuftig løsning, en høj kvalitet og gode referencer, og så var valget let,” tilføjer Marina Steensen.

INDTRYK AF SAMARBEJDET MELLEM FREJA OG SSI SCHÄFER

"SSI SCHÄFER gjorde et stort stykke arbejde for at forstå vores behov, og det var tillidsvækkende."

”SSI SCHÄFER gjorde et stort stykke arbejde for at forstå vores behov, og det var tillidsvækkende. Sammenholdt med det havde de en økonomisk fornuftig løsning, en høj kvalitet og gode referencer, og så var valget let,” siger Marina Steensen, Group Healthcare Logistics Director hos FREJA

10 LOGIMAT® LAGERAUTOMATER HOS FREJA TRANSPORT & LOGISTICS A/S

Med investeringen kunne FREJA således afskaffe et eksternt lager og samle deres lager ét sted.

Hos FREJA Transport & Logistics i Skanderborg har man valgt en enkel, men effektiv og pladsbesparende løsning til opbevaring og pluk. I de 9-meter høje LOGIMAT® lagerautomater har FREJA plads til ca. 40.000 par sko, som distribueres for en kunde. Tidligere lå de mange sko på et manuelt lager, som optog ca. 1000 m2 gulvplads. Med lagerautomaterne kan FREJA nu opbevare og plukke de samme varer på blot 350 m2. FREJA har dermed opnået en pladsbesparelse på hele 65 %!

DOWNLOAD FIL

Samarbjedet mellem FREJA og SSI SCHÄFER

4.9 MB
Vertical storage lift LogiMAT®

LAGERAUTOMAT SSI LOGIMAT®

Lagerautomaten SSI LOGIMAT® er din lager- og plukkeløsning i ét system. Den nyeste generation af lagerautomater følger vare-til-person-princippet og sætter nye standarder når det gælder ydelse og ergonomisk betjening.
LÆS MERE

HVORDAN KAN VI HJÆLPE?