Schäfer Carousel System

Maksimal effektivitet

1.000 pluk i timen, 50 % højere lagertæthed og en modulær systemopbygning gør vores Schäfer Carousel System til den ideelle intelligente systemløsning til dynamiske plukkeprocesser med et højt ydelsesniveau og stor effektivitet.

Schäfer Carousel System er særdeles egnet til håndtering af artikler og produkter med middel til langsom omsætning. Herunder hører lægemidler, kosmetik, elektroniske produkter, medier, fødevarer samt standard- og smådele.

SCHÄFER CAROUSEL SYSTEM: HØJEFFEKTIVE LAGER- OG PLUKKEPROCESSER PÅ ET MINIMUM AF PLADS

Standardudgaven af Schäfer Carousel System består af fire roterende karruseller med hver sit automatiske laste- og aflæsningshejs. Den pladsbesparende reolbestykning giver mulighed for en kapacitet på op til 6.000 kasser ved et standardsystem med fire karruseller.

 

Standardkassen danner grundlaget for hvert systemmodul, som i sin grundopbygning udgør et miniload-lager. Kasserne, der stammer fra vores egen produktion, er opdelt i otte forskellige rum og har en kapacitet på op til 25 kg. Schäfer Carousel System betjenes af fuldt automatiserede hejs med retrievere.

 

Via vertikale og/eller horisontale bevægelser tager hejsene kasserne ud fra deres pladser i de fire reolgange og overfører dem til det integrerede conveyorsystem (loop). Dette loop fører kasserne til plukkepladserne. Den opnåede afkobling af bevægelserne giver en fordobling af effektiviteten sammenlignet med de gængse systemer på markedet. Derudover kan suppleringsprocesser problemløst integreres i plukningen, uden at det får indflydelse på effektiviteten.

Som skalérbart og modulopbygget standardsystem kan Schäfer Carousel System nemtinstalleres, hurtigt tilpasses dine behov og være klar til brug straks. Dette garanterer korte implementeringstider og høj investeringssikkerhed. Når dine kapacitetsbehov vokser, vokser Schäfer Carousel System også gennem installation af flere moduler og flere reolgange.

Den konsekvente og ergonomiske implementering af vare-til-person-princippet er en væsentlig faktor for et højt og kontinuerligt vareflow og ikke-trættende arbejde. Den intuitive brugerguidning bekræfter, styrer og kontrollerer hvert enkelt pluk med Pick by Light og Put to Light-systemer. Plukkepladserne kan indrettes som Pick to Tote eller Pick to Bucket.

 

Gennem disse optimerede arbejdsgange kan hver medarbejders plukkeydelse øges til 1.000 pluk samtidig med, at fejlprocenten reduceres til nær nul.

Arbejdspladsen kan opfylde alle lagerfunktioner: plukning, varemodtagelse, håndtering af returvarer, lagerstatus og øvrig håndtering af artikler.

  • Kombineret sorterings- og plukkesystem

  • Vare-til-person-plukkesystem (lave støjemissioner)

  • Optimal arealudnyttelse

  • Stor stigning i effektiviteten

  • Optimalt materialeflow, kortere ordregennemløbstider

  • Høj dynamik på et minimum af plads

  • Plukning uden fejl

  • Ensartet ind- og udlagringsydelse, uafhængig af fyldningsgraden (>250 dobbeltcyklusser i timen)

  • Maksimalt skånsom håndtering af produkterne

  • Lavt energiforbrug og slitage

  • Høj integration og kompatibilitet af system

  • Innovativ lagerteknik: betydelig lagertæthed

  • Lagerstyring i realtid

  • Kontrol af udløbsdatoer

  • Sporing af batches

  • Maksimal pålidelighed; maksimal tilgængelighed

SCS PLUKKESYSTEMET

Håndteringen af langsomt omsættelige artikler.

SCS plukkesystemet

SCS plukkesystemet øger plukkeeffektiviteten med en faktor 6-10 med samtidig med at fejlraten er nul. En multifunktionel arbejdsstation danner grundlag for at plukke- og lagringsaktiviteter kan samles på ét sted. For at sikre, at alle opgaver bliver varetaget, bliver alle bevægelser overvåget ved hjælp af optiske sensorer. Den multifunktionelle arbejdsstation er designet både til varemodtagelse, plukning af artikler og håndtering af returvarer. Pick to Bucket funktionen muliggør plukning og transport af artiklerne på et conveyorsystem til ordrekassen på et centralt fyldningspunkt. Til store, tunge eller skrøbelige artikler tilbyder SCS en Pick to Tote funktion. Antallet af artikler vises med et Pick by Light-system. Destinationen vises ligeledes for operatøren. Udskiftning af kasser sker fuldautomatisk.

HVORDAN KAN VI HJÆLPE?

[---Error_NoJavascript---]