Medarbejdernes og kundernes helbred har højeste prioritet

Aktuelle tiltag i forhold til coronavirus

Kære kunder og samarbejdspartnere

Den hurtige spredning af coronavirus har forårsaget en situation, som er vanskelig at vurdere. Vi kan dog kontrollere, hvordan vi reagerer på den. I flere uger har vi på daglig basis arbejdet tæt sammen internt og eksternt for at vurdere og holde os alle opdaterede omkring den nuværende situation og dens betydning for vores ansatte, vores kunder og vores virksomhed. Baseret på denne vurdering har vi udarbejdet følgende retningslinjer:

Mulige konsekvenser i forhold til produktions- og leveringstider fra SSI SCHÄFER-gruppen

Produktionen fortsætter med at køre som før på de forskellige produktionssteder, men den hurtige udvikling kan påvirke vores produktion og vores leverandører over hele verden.

Vores interne taskforce er i tæt kontakt med vores globale produktionsteam og evaluerer konstant situationen på baggrund af seneste nyt, så vi kan implementere modforanstaltninger rettidigt. I tilfælde af ændringer i vores forsyningskæde vil vi udvikle passende foranstaltninger for at minimere risikoen.

På grund af de skærpede forebyggende tiltag, herunder lukkede grænser i flere lande, kan der i visse tilfælde være en forsinkelse i leverancer til vores fabrikker, eller fra vores produktionsanlæg til vores kunder. Vores taskforce er konstant involveret og forsøger aktivt at finde en hurtig løsning i tæt samarbejde med de relevante interne afdelinger og kunder.

Mere digital kunderådgivning og projektstyring til nye eller igangværende ordrer

Vi vil fortsat hjælpe vores kunder i forbindelse med både igangværende projekter og rådgivning om nye projekter. Både rådgivning og projektrelaterede aktiviteter vil primært blive udført via telefonopkald eller videokonferencer for at minimere smitterisikoen. Derudover bruger vi digitale værktøjer til planlægning af kundesystemer i realtid.

Kundeservice og support tilgængelig 24/7 og teknisk support via fjernadgang

Vi vil gerne forsikre dig om, at trods de nuværende udfordringer, vil vi som serviceorganisation altid være tilgængelig for vores kunder døgnet rundt via telefon, e-mail og teknisk support via fjernadgang. Takket være vores forebyggende og prædiktive vedligeholdelsesmetode, som vi har anvendt i flere år, er mange af vores nuværende systemer i perfekt stand. Desuden er der mulighed for at anvende teknisk support gennem fjernadgang i forbindelse med service og vedligehold.

Hvis du har brug for det, kan vi også arrangere et besøg af en af vores teknikere, selvfølgelig under forudsætning at alle forholdsregler overholdes og i overensstemmelse med de lokale myndighedernes anbefalinger.  

Personlig beskyttelse af vores medarbejdere

For at beskytte vores medarbejdere over hele verden har vi udarbejdet generelle retningslinjer, som danner grundlag for ​​lokale tiltag. Vores globale og lokale tiltag er udarbejdet i overensstemmelse med de respektive regler, som er udstedt af de lokale lande og deres myndigheder.

De omfattende handlingspunkter for SSI SCHÄFERs medarbejdere inkluderer hjemmearbejdspladser og alternative løsninger for medarbejdere, der ikke kan arbejde hjemmefra, samt individuelle løsninger for ansatte med mangel på børnepasning, regler for personer, som vender tilbage fra risikoområder, udarbejdelse af lokale nødberedskabsplaner, overholdelse af hygiejnebestemmelser og minimering af forretningsrejser og fysiske møder til et absolut minimum.

Desuden opfordres vores medarbejdere kraftigt til at sikre, at regler som er udstedt af lokale myndigheder og sundhedsmyndigheder overholdes i alle henseender inden for deres ansvarsområde. Som følge af disse tiltag skal alle ansatte, der tilhører risikogruppen, beskyttes så godt som muligt.

Vi håber, at vi som virksomhed gennem disse tiltag kan være med til at forsinke spredningen af COVID-19 og derved give vores sundhedsvæsen mere tid til at handle.

SSI SCHÄFER-gruppen, den 17. marts 2020

 

Steffen Bersch                              Bruno Krauss

CEO SSI SCHÄFER Gruppen       CFO SSI SCHÄFER Gruppen

[---Error_NoJavascript---]