kan shuttlesystemer optimere dit lager?

Et hurtigt og effektivt shuttlesystem kan have mange positive effekter på det moderne lager.  Shuttlesystemernes innovative teknologi kan føre til en betydelig forøgelse af hastighed, præcision og kapacitet på lagre og i distributionscentre. 

ssi cuby

Effektiviteten på et shuttlelager stiger i kraft af at shuttlesystemets tre uafhængige systemer (transportsystem, lift og shuttlekøretøj) opererer på tre forskellige akser og danner 3D-Matrix Solution®-konceptet. På Z-aksen distribuerer transportsystemer lagervarerne til den valgte lagergang. På Y-aksen kører lifte placeret i en eller begge ender af hver enkelt gang – eller endda fordelt langs gangene for at øge ydeevnen yderligere – op og ned for at fordele lagervarerne til det ønskede niveau, mens de autonome shuttlekøretøjer bevæger sig vandret langs gangene på X-aksen for at indlagre og plukke varerne.    

Kapaciteten for hver enkelt lagergang kan øges yderligere ved at indsætte flere shuttlekøretøjer i en enkelt gang. Desuden er nogle lifte designet til at hæve og sænke mere end én enhed ad gangen.

Men hvor meget hurtigere kan det gå?

Hvis man sammenligner med de automatiserede højlagre, hvor kraner anvendes til ind- og udlagring af enheder, som fx paller, kan hver enkelt shuttle alene på grund af sin lettere struktur yde mere per maskine end de tungere kraner. Forskellige shuttleløsninger (multi-level, single-level eller flere shuttler per niveau) i kombination med de rigtige lifte- og transportsystemer giver nærmest ubegrænset kapacitet. 

Dertil kommer, at shuttlesystemer er ekstremt fleksible. Forskellige teknologier gør, at shuttleløsninger kan håndtere alt fra paller, pallelag, bakker, pap- og plastkasser i forskellige størrelser. Systemernes modulære udformning gør, at de let kan skaleres op, så de passer optimalt til både nuværende og fremtidige behov.

Hvem kan drage særlig fordel af shuttler på lageret?

Shuttlesystemerne er ideelle til detailhandelsvirksomheder, som sælger produkter via flere kanaler som fysiske butikker, webshops eller en kombination af disse. Producenter, forhandlere og distributører skal kunne reagere hurtigt på konjunkturbestemte, sæsonmæssige udsving og konstante ændringer i produktsortimentet. Når slutbrugerne får flere muligheder, kan det kun betyde, at der skal håndteres flere enheder (SKU’er) i distributionscentrene.

Kompleksiteten i ordrehåndteringen forstærkes yderligere af, at ordrerne kan bestilles på flere måder. Det bliver mere og mere enkelt at bestille nye varer hjem, fx via mobiltelefoner og tablets. Størrelsen på de enkelte ordrer bliver mindre, samtidig med at antallet af ordrer stiger, og en stor del af ordrerne skal sendes direkte til slutbrugeren indenfor en stram tidsramme.

Med sin evne til at håndtere et stort antal ordrer med en høj grad af præcision er shuttlesystemet en uvurderlig partner for moderne detailhandel, herunder omni-channel og e-handelsvirksomheder.

SSI SCHÄFERs shuttleløsninger

SSI SCHÄFER har et bredt udvalg af shuttlesystemer til håndtering af forskellige enheder og lastbærere som paller, bakker, papkasser eller lagerkasser på et eller flere niveauer.

Schäfer Lift&Run, en meget dynamisk multi-level shuttle til paller i et kanallager, en multi-level shuttle til lagring af pallelag, Navette, en multi-level shuttle til små lastbærere i fuldautomatiske lagre, Cuby, et single-level shuttlesystem, der er designet til at transportere plast- eller papkasser med en vægt på op til 35 kg., og endelig den nyeste shuttleløsning, SSI Flexi Shuttle, en single-level shuttle, der er designet til at udnytte lagerpladsen optimalt.

SSI Flexi Shuttle er en skalérbar single-level shuttle, som er designet til automatisk lagring og håndtering af småvarer. En unik funktion er systemets evne til at kunne håndtere varer og enheder med lokationer i forskellige dimensioner.  SSI Flexi Shuttle kan nemlig automatisk tilpasses lokationer for produkter og varer i forskellige størrelser, så den kan lagre og håndtere en meget stor variation af lagervarer og enheder. SSI Flexi Shuttle kan derfor håndtere lastbærere og kasser i mange former og størrelser med en vægt på op til 50 kg – alt sammen ved en høj hastighed og med exceptionel fleksibilitet.

Takket være den universelle lasthåndteringsenhed med justerbar bredde kan SSI Flexi Shuttle anvendes både til single-, dobbelt- og multidyblagring af et bredt udvalg af lastbærere i mange dimensioner, selv i dybfrostområder. En unik funktion er reolkonceptet med dynamisk justerbare lokationsstørrelser. Ved udeladelse af faste X-lokationer skaber konceptet en pladsoptimeret lagring med maksimal lagertæthed. Dette kan endda opnås selv ved høj diversitet og transportenheder i mange forskellige størrelser og dimensioner.

Kontaktperson

Melanie Kämpf Senior Global Communication Manager Telefonnummer: +49 151 12 11 32 25 E-mail: melanie.kaempf@ssi-schaefer.com